| Det er sommeren 1974 og VM i fodbold i Vesttyskland er netop veloverstået. Vi knejte spiller fodbold hver dag efter skole, og nu da danmarksturneringen efter sommerferien er gået igang igen, er VM heltene udskiftet med de lokale. Gerd Muller og Johan Cruyff hedder nu Torben Konradsen og Per Bartram. |  |
 |
Vi har vores boldpladser mellem vængerne ude i vores parcelhuskvarter omkring Niels Borhs Alle. Taklingerne synger i haserne, når vi spiller gadekampe imod Klingstrupvænget, og somme tider får vi skæld ud når vi må snige os ind over en ligusterhæk for at få vores bold tilbage. Jo, jeg er blevet skældt ud et par gange, men sommeren 1974 er bare helt fantastisk! Vi bygger hule i et krat og har lavet den næsten regntæt. Det er hyggeligt at sidde derinde og høre regnen, mens folk som går turer med deres hunde ikke kan se os for grene og grønne blade. Vi sidder derinde musestille, når endnu en hundeejer går forbi. |
Hvis vi ikke spiller fodbold, så sidder vi derinde og snakker fodbold . Fodbold er det eneste der tæller.
Det er det første vi tænker på når vi vågner, og det er det sidste vi tænker på før vi falder i søvn.
Vi er lige akkurat for unge til at være alvorligt interessede i piger, selvom vi måske nok har udset den sødeste i klassen.
Men det er ikke rigtig noget vi snakker om.
Der er lagt op til lokalbrag på stadion, hvor både B1909 og OB bejler om at komme ind på 2 af de 5 oprykningspladser, som giver adgang til den nye 1 division.
I 1975 udvides den fra 12 til 16 hold, så ud over håneretten står der også oprykning på spil til landets fineste række.
Hvor vil det dog være fedt at få et Odense hold tilbage i 1 division ligesom i de gode gamle 60'ere.
I Odense er man enten rød eller stribet. Der er ingen mellemvej. Enten holder du med OB eller B1909, ligesom du enten bedst kan lide glamrockgruppen The Sweet eller Slade.
Du har et valg, men vælg med omhu, for dit valg vil følge dig resten af livet.
Vi skal til børnefødselsdag lige netop på den dag i september, hvor OB og B1909 tørner sammen, og alle fødselsdagsgæsterne er efterfølgende inviteret
med ud på stadion. Det bliver stort med over 10000 på tribunerne, duften af pølser, øl til de voksne i plastikglas, og så er der store fede saltede flæskesvær til os unger.
Det er en kamp vi alle glæder os til, og imellemtiden øver vi os i at være enten B1909 eller OB på den efterhånden optrevlede boldplads mellem Rødkildevænget og Stengårdsvænget,
hvor de hårdtplagede parcelhussejere må se deres fine rosenbede ødelagt af løbske tåhylere!
Ole, som går i klassen under mig, kommer en dag forbi vores kvarter. Jeg kender ham egentlig ikke rigtig, men han lader til at være en ganske fin fyr.
De andre drenge er gået hjem, så vi sidder i hulen og snakker fodbold. Det regner men vi sidder fint og tørt og gemmer os.
Jeg spørger ham om hvem han så holder med." B1913", svarer han til min store overraskelse. "Jeg spiller på de blås førstehold", forklarer han. B1913 har jeg
hørt om, men den klub ligger vist ude i den anden ende af byen, og desuden ved jeg at de året før rykkede ned i 3 division. Er der virkelig nogen som holder med dem?
Ole fortæller, at han ikke kender mange som holder med B1913, så han taler ikke så meget om det i skolen. Han fortæller mig også, at B1913 var et storhold for nogle
år siden, og at hans bedste venner faktisk er hans holdkammerater derude i klubben.
Jeg lærer her for første gang, at der er andre betydningsfulde klubber i Odense end lige B1909 og OB. Jeg hører at B1913 er anderledes.
Det er en klub for dem som ikke lige følger strømmen, eller som ikke nødvendigvis kan lide The Sweet eller Slade. Ole siger at han nu bedst kan lide Gasolin.
Jeg kan godt følge Ole, og synes det er ærgerligt at B1913 ligger så langt væk, for ellers så ville jeg tage med til træning en dag. Vi bliver begge enige om,
at det ville være fedt hvis nu B1913 lå herude omkring Niels Bohrs Alle.
6 år senere flytter B1913 så ud ved siden af universitetet. Perfekt. Det er i behagelig gå afstand hvis man altså vil se en divisionkamp.
Banen i sig selv er ikke nævneværdig, og at stå ubeskyttet på volden uden overdækning i al slags vejr, kræver sin mand eller kvinde.
Man kan ligesom på stadion købe sig en pilsner og en pølse, men faciliteterne er spartanske. Skal man tisse, må man enten gå den lange vej ind i klubhuset eller
snige sig om bag en hæk. Tilgengæld kommer man tit og ofte i snak med folk derude på Campusvej. F.eks er der Niels, en ældre herre som har oplevet B1913 gennem tiderne
i tykt og tyndt. Han husker de store kampe imod lokalrivalerne OB og B1909 på stadion i 50'erne og ikke mindst imod Esbjerg, som var storhold i begyndelsen af 60'erne.
Han er en midalrende mand og har altid sin 13-kasket på. Niels er altid god for en historie eller to, og han fortæller mig, at han ikke kan få sig selv til at tage ud og
se OB på stadion. "Engang 13, altid 13", forklarer han!
En dag kommer jeg i snak med 2 andre ældre herrer, og fynsk fodbolds glorværdige fortid kommer også op til debat. Det ender med at jeg bliver inviteret over på Rødegårdsvej,
hvor jeg får foræret en skrapbog med udklip og billeder af OB's, B1909's og B1913's kampe fra Fyens Stiftstidende anno ca 1957. Det er fascinerende at læse de gamle
uddrag af disse kampe og se de mange sort/hvide fotos med mange mennesker på tribunerne på Odense Stadion.
Tiden går sin skæve gang og det går op og ned for B1913. I begyndelsen af 80'erne må de blå lige et smut ned i Danmarksserien, men klubben kommer stærkt igen og rykker op.
Den 20 august 1983 spiller B1913 hjemme imod Dragør. 13 er med i oprykningspillet til 2 division, mens Dragør synker agterud i bunden af 3 division. Den her kamp skal vindes.
Midt i første halveg står der 1-1, da katastrofen sker, og Dragør får tilkendt et straffespark. Der er nerver på for denne kamp skal vindes. 13's målmand Peter Rask
går til den rigtige sideog klarer i fin stil det alt for bløde skud. Sådan! 13 slår kontra og snart står der 2-1. Målet giver et løft og 13 kan endda gå til pausen med
en 3-1 føring. Alligevel får spillerne en skideballe af Roald Poulsen i pausen! Spillet er for løst og hænger ikke godt nok sammen. Der mangler aggresivitet og handlekraft oppe foran. Dragør spiller på offside, så Roald instruerer spillerne i at køre langs linjerne og lade bolden gøre arbejdet. Medicinen virker. Jan Augustinus er især oplagt og Dragør bliver totalt kørt over i anden halveg. Jan Augustinus scorer 5 kasser og målfesten slutter 8-1 til de blå. Jeg har aldrig set noget lignende. 9 mål. Hvor tit ser man det? Glade dage på Campusvej.
Det går fremad, talenterne strømmer til og udvikles i klubben, og de blå kommer endda i 1 division sidst i firserne. Der er igen mange folk på lægterne da B1913
spiller lokalopgør mod OB på stadion, men derefter går det desværre langsomt men sikkert tilbage. FC Fyn fusionen med B1909 og Dalum mislykkedes, så
B1913 må nu idag begynde forfra og forsøge at arbejde sig op igen fra Albaniserien. Visionen er oprykning til DS næste sæson og divisionsfodbold i 2018, så hvis nu de
gamle blå fans vender tilbage, støtter op om projektet og bakker drengene op på kampdagene, bliver divisionsfodbold måske opnåeligt indenfor en overskuelig fremtid.
Jeg skal gøre mit, når jeg en gang imellem er hjemme i Odense. Så se så at komme derud på Campusvej og støt dit hold. Jeg står sikkert sammen med Niels og får et par
nedrykkere med brød og en Albani pilsner i pausen! B1913, tillykke med de 100 år.
I Odense er man enten rød eller stribet. Der er ingen mellemvej. Enten holder du med OB eller B1909, ligesom du enten bedst kan lide glamrockgruppen The Sweet eller Slade. Du har et valg, men vælg med omhu, for dit valg vil følge dig resten af livet.
6 år senere flytter B1913 så ud ved siden af universitetet. Perfekt. Det er i behagelig gå afstand hvis man altså vil se en divisionkamp. Banen i sig selv er ikke nævneværdig, og at stå ubeskyttet på volden uden overdækning i al slags vejr, kræver sin mand eller kvinde. Man kan ligesom på stadion købe sig en pilsner og en pølse, men faciliteterne er spartanske. Skal man tisse, må man enten gå den lange vej ind i klubhuset eller snige sig om bag en hæk. Tilgengæld kommer man tit og ofte i snak med folk derude på Campusvej. F.eks er der Niels, en ældre herre som har oplevet B1913 gennem tiderne i tykt og tyndt. Han husker de store kampe imod lokalrivalerne OB og B1909 på stadion i 50'erne og ikke mindst imod Esbjerg, som var storhold i begyndelsen af 60'erne. Han er en midalrende mand og har altid sin 13-kasket på. Niels er altid god for en historie eller to, og han fortæller mig, at han ikke kan få sig selv til at tage ud og se OB på stadion. "Engang 13, altid 13", forklarer han!
En dag kommer jeg i snak med 2 andre ældre herrer, og fynsk fodbolds glorværdige fortid kommer også op til debat. Det ender med at jeg bliver inviteret over på Rødegårdsvej, hvor jeg får foræret en skrapbog med udklip og billeder af OB's, B1909's og B1913's kampe fra Fyens Stiftstidende anno ca 1957. Det er fascinerende at læse de gamle uddrag af disse kampe og se de mange sort/hvide fotos med mange mennesker på tribunerne på Odense Stadion.
Tiden går sin skæve gang og det går op og ned for B1913. I begyndelsen af 80'erne må de blå lige et smut ned i Danmarksserien, men klubben kommer stærkt igen og rykker op. Den 20 august 1983 spiller B1913 hjemme imod Dragør. 13 er med i oprykningspillet til 2 division, mens Dragør synker agterud i bunden af 3 division. Den her kamp skal vindes. Midt i første halveg står der 1-1, da katastrofen sker, og Dragør får tilkendt et straffespark. Der er nerver på for denne kamp skal vindes. 13's målmand Peter Rask går til den rigtige sideog klarer i fin stil det alt for bløde skud. Sådan! 13 slår kontra og snart står der 2-1. Målet giver et løft og 13 kan endda gå til pausen med en 3-1 føring. Alligevel får spillerne en skideballe af Roald Poulsen i pausen! Spillet er for løst og hænger ikke godt nok sammen. Der mangler aggresivitet og handlekraft oppe foran. Dragør spiller på offside, så Roald instruerer spillerne i at køre langs linjerne og lade bolden gøre arbejdet. Medicinen virker. Jan Augustinus er især oplagt og Dragør bliver totalt kørt over i anden halveg. Jan Augustinus scorer 5 kasser og målfesten slutter 8-1 til de blå. Jeg har aldrig set noget lignende. 9 mål. Hvor tit ser man det? Glade dage på Campusvej.
Det går fremad, talenterne strømmer til og udvikles i klubben, og de blå kommer endda i 1 division sidst i firserne. Der er igen mange folk på lægterne da B1913 spiller lokalopgør mod OB på stadion, men derefter går det desværre langsomt men sikkert tilbage. FC Fyn fusionen med B1909 og Dalum mislykkedes, så B1913 må nu idag begynde forfra og forsøge at arbejde sig op igen fra Albaniserien. Visionen er oprykning til DS næste sæson og divisionsfodbold i 2018, så hvis nu de gamle blå fans vender tilbage, støtter op om projektet og bakker drengene op på kampdagene, bliver divisionsfodbold måske opnåeligt indenfor en overskuelig fremtid. Jeg skal gøre mit, når jeg en gang imellem er hjemme i Odense. Så se så at komme derud på Campusvej og støt dit hold. Jeg står sikkert sammen med Niels og får et par nedrykkere med brød og en Albani pilsner i pausen! B1913, tillykke med de 100 år.