Verdens hårdeste skud.
Der har været mange bud, men for nostalgiker er der ingen tvivl, det hårdeste skud tilhører naturligvis skotten Peter Lorimer, hvis bedste tid forgik hos det engelske storhold Leeds United.

Kort før starten på Vm 1974 i Vesttyskland blev de største stjerner inviteret til en test af deres evner. Deltagerne var Gerd Müller, Vesttyskland, Peter Lorimer, Skotland, Roland Sandberg, Sverige, Gianni Rivera, Italien, Jonas Eduardo Americo også kaldet Edu fra Brasilien. Verdens på den tid måske bedste spiller Johan Cruyff fra Holland sendte afbud. Han ville ikke afsløre sin styrke kort før VM slutrundens start.

Fra 7 meters afstand skulle de 5 stjerner sende hver 6 bolde mod en skive. Edu havde i 1973 afløst Pele som center forward hos Santos, og viste hvorfor han blev regnet som et meget stort talent ved at vinde konkurrencen. Som eneste deltager ramte hans 6 skud skiven. Dette burde give verdens formentlig bedste målscorer Gerd Müller grå hår i hovedet, men trods 60 point færre tog han det helt roligt.
Det viste sig jo også senere i turneringen af målmændene fik væsentlig flere grå hår i hovedet af Müllers skud. Edu sparkede sig til 420 point og vandt dermed præcisions konkurrencen.
Derudover kan det fortælles at Gianni Ribera, p.g.a. en skade måtte benytte venstre ben, dette generede dog ikke den italienske regissør, han opnåede nemlig 380 point, mens svenske Roland Sandberg fik 300 point ud af anstrengelserne.

Det er vigtigt at kunne sparke præcist, men måske endnu vigtigere at kunne sparke hårdt. Det opstillede apparatur afslørede at Peter Lorimer havde det hårdeste spark af dem alle. Hastigheden blev målt til 92 km i timen, hvilket må være hårdt da Sandberg, Edu og Müller sparkede mere end 10 km langsommere.

Konkurrencen er formentlig den bedst kontrollerede af sin art.
Moderne teknologi har givet mulighed for at måle kraften på samtlige spark optaget på tv. Det hårdeste spark, foretaget af engelske David Hirst, er målt til 183,5 km i timen.