Som formand for den arrangerende klub havde sportsjournalist legenden Tommy "Kuglepen" Poulsen en stor andel i planlægning og afvikling af arrangementet.

Tommy fortæller herunder, hvordan arrangementet blev en realitet.

Helge Sander, som jeg lærte at kende under 6-dages-løbene i Herning fra 1974, ringede en dag i 1980:
Goddaw, jeg er lige kommet i havn med Juelsminde færgen og har været på besøg hos Harald Nielsen. Vi blev enige om, at vi ville lave et 20 års jubilæum for OL-holdet, mens spillerne stadig kan spille.

Du er formand i Bjerre IF, der i 1989 skiftede navn til Hornsyld IF, fordi alt foregik i Hornsyld, og jeg kommer med de 11 spillere, du klarer resten.

Jeg skaffede Midtgaard Radio og TV som sponsor med 5.000 kr.og trøjer, 2800 kr. af pengene fik til Jørn Sørensens rejse hjem fra Schweiz, der kom 1500 tilskuere, selv om det var en kold fredagaften i maj.

Poul Johansen samlede HFS' bronzehold fra 1967, og HFS førte 3-1, men bronzeholdet vandt med 4-3. Efter kampen var der bankét på Gramrodehus med alle spillere på begge hold. Jeg havde den store ære at holde talen og takke alle for arrangementet, Poul Jensen talte på OL-holdets vegne, og jeg kom til at lære alle OL-spillerne at kende så godt, at jeg fik lov at arrangere 50 års jubilæet sammen med Harald Nielsen - hjemme hos Harald.

- Denne gang skal du ikke skaffe en sponsor. Jeg betaler, sagde Harald Nielsen.
- Som sagt så gjort, der var otte spillere, Poul Jensen meldte afbud, og Helbrandt på plejehjem 1.9.2010.
- Festen var 10.9.2010 - på 50 års dagen for finalen mod Jugoslavien.

Det var en stor aften for os alle og en fantastisk fest.

Jeg fik Harald Nielsen og Rudi med til mit jubilæum 10.6.2011, og Palle Banks Jørgensen og jeg var med til 70 års fødselsdag hos Harald Nielsen senere samme år.

Jeg fik autografer af alle 11 spillere i en stor udklipsbog, det er et klenodie, jeg er ret stolt af, fordi det både var min klub, mit arrangement og mine idoler, der på den måde var samlet.