"Tidens Idræt" udkom, med stor sandsynlighed, i perioden fra maj 1951 til og med 1970. I perioden fra 1952 til og med 1959, udkom bladet 4 gang årligt nemlig i februar, maj,
august og november, første årgang dog først fra maj og dermed kun 3 gange.
I 1970 udkom bladet 8 gange. Jeg kan spore bladet indtil og med 1970, hvis du har yderligere informationer herom, hører jeg gerne fra dig.

Forlaget Tidens Idræt, der var bosiddende på Fensmarkgade 7, København N havde Knud Lundberg ansat som redaktør. Han skrev en meget stor del af artiklerne om fodbold og håndbold. Men man så dog også gæsteskribenter som Grimur Gunnarsson, Erik Hagensen, Hans Eriksen, Werner Steffensen samt den aktive fodboldspiller Ivan Jensen og landstræner Arne Sørensen.

Der var det helt specielle ved "Tidens Idræt" at årets første udgivelse, indeholdt de første 32 sider mens anden udgivelse indeholdt de næste 32 sider og så fremdeles så sidste nummer i november afsluttedes med side 132.

August 1957.
Knud Petersen og Arne Nielsen, begge fra Frem, går til den under træning. Forøvrigt var Knud Petersen netop debuteret på det danske landshold

Februar 1958.
På stævnets tur til Israel og Tyrkiet blev Frems Knud Petersen kaldt "Tommy Steel". Og ikke uden grund. Ligheden må siges at være stor, endda meget stor.

Februar 1959.
Det ser ud som om Enoksen vil forsøge at stå på hænder. Han mangler lige at få højre ben med op.

August 1959.
Københavns Idrætspark fyldt til sidste plads med 51.000 tilskuere og så taber man 0-6 til Sverige.

Maj 1960.
Det olympiske håb Harald Nielsen, frederikshavneren med kanonskuddet.

Maj 1961.
Efter den obligatoriske 2 års karantæne vender Poul "Rassi" Rasmussen tilbage til grønsværen hos B1901.

August 1961.
Jørn Sørensens scoringsforsøg mislykkedes, ligesom svenskerne endnu engang løb af med sejren foran 50.000 tilskuere i Københavns Idrætspark.

November 1961.
John Danielsen vendte i 1961 tilbage til landsholdet med 2 mål mod Norge.

Derudover.
Bladet herunder til højre, med Muhammed Ali på forsiden, kan meget vel være sidste udgivelse.

Eksemplaret med håndboldspilleren Erik Rosager fra Tarup er februar-nummeret fra 1955.