Torsdag d. 1. september 1977 satser den tidligere landsholdspiller og udenlandsprofessionelle fodboldspiller
Flemming Nielsen på at lave "det rigtige sportsblad" som døbes "Super Sport".
Med en ugentlig udgave samt et oplag på 100.000 stk. udgives bladet af BBS aps hjemmehørende Nørregade 45, 1165 København K. De 32 sider fyldes med kritisk journalistik, man kan bl.a. læse Sally Dorsets artikel om Niels Holst Sørensen som kaldes skrupelløs, ligeledes ofres der helt fra starten 5 sider på tipsning og hestesport.
Som det fremgår af redaktionslisten herunder findes der i redaktionen erfarne skribenter, tiltrods for det får bladet som
koster d.kr. 3,00, en relativ kort levetid, jeg er i besiddelse af de første 5 numre, hvoraf 1, 3 og 5 er vist herunder, men jeg håber nogen kan opklare hvor mange udgaver Flemming Nielsen fik sendt på gaden.