I løbet af efteråret 1973 sender Wiliams Forlag A/S, der holder til på Finsensvej 39A, 2000 København F, et månedsblad på gaden.
Bladet, som ganske enkelt hedder "Fodbold" produceres i tegneserie format og er formentlig en oversættelse fra engelsk med lidt dansk "krydderi".
Det danske "krydderi" i nr. 1 er omtalen af landskampen Danmark - Norge som blev spillet den 21. juni. Ellers fortælles historien om Bobby Charltons karriere, Wlodzimierz Lubanski giver et stjerneinterview samt 4 beskrivelser om Europas bedste fodboldspillere: Rodney Marsh, Eusebio, Günter Netzer og Paul van Himst.
Sammen med bagsidens idol-billede af Pelé, som ses herunder, findes der omtale af spilleren.

I det andet nr. af "Fodbold" kan du læse om den engelske landsholdsmålmand Gordon Banks' gloværdige karriere, mens den tyske forsvarsspiller Franz Beckenbauer allerede i 1973 kaldes "Kejser Franz" i beskrivelsen til idol-billedet som ses herunder.

I det 3. blad er det Pelés karriere som tages under lup, mens den i Danmark forholdsvis ukendte Ajax-spiller Dick van Dijk bliver stjerneinterviewet.
Brasilianske Paulo Cesar, Flamengo, Peter Osgod, Chelsea, Johny Giles, Leeds og Berti Vogts fra Borussia Mönchengladbach bliver beskrevet som dette nummers superstjerner.
Tidens italienske førsteangriber Luigi "Gigi" Riva beskrives som "glamourboy" og er idol-billedet.

Den polske angriber Wlodzimierz Lubanski's karriere beskrives, mens man også kan læse hvordan man bliver professionel fodboldspiller, derudover den faste beskrivelse af nummerets idol-billede Francis Lee i Manchester Citys trøje.

I Vm året 1974 sættes der naturligt nok fokus på spillere man forventer vil gøre sig opmærksomme ved sommerens turnering, blandt dem den brasilianske angriber Jairzinho. Det danske indslag er referatet fra landskampen Norge - Danmark med dansk 1-0 sejr til følge. Det konstateres at den danske målmand Birger Jensen formentlig snarest skifter B1903 ud med skotske Celtic.
Idolbilledet er for første gang et helt fodboldhold, nemlig Leeds United

Leeds United
Bagerst fra venstre: Trevor Cherry, Paul Madeley, Mick Jones, Roy Ellam, Joe Jordan, Jackie Charlton
Midten fra venstre: Paul Reaney, Nigel Davey, David Harvey, Gary Sprake, Norman Hunter, Allan Clark
Forrest fra venstre: Peter Lorimer, Johny Giles, Billy Bremner, Mick Bates, Eddie Gray, Terry Yorat.
Tottenham Hotspurs
Bagerst fra venstre: Philip Beal, Raymond Evans, Cyril Knowles, John Collins, Pat Jennings, Mike England Martin Chivers, Alan Gilzean, T.P.M. Naylor. Forrest fra venstre: Ralph Coates, Joseph Kinnear, Pearce, Martin Peters, Steve Perryman, J.A. Pratt, R.F. Morgan, J.E. Neighbour
PSV Eindhoven
Bagerst fra venstre: jac.v.d. Ven, Jan v. Beveren, Willy v.d. Kerkhof, Harry Lubse, Cees Krigh, Ralf Edström, Andre v. Gerven, Björn Nordqvist, Eef Mulders, René v.d. Kerkhof, Kees Rijvers (cheftræner)
Forrest fra vestre: Wim v.d. Dungen, Bent Schmidt Hansen, Pleun Strik, Adri v. Kraay, Gerry Deijkers, Willy v.d. Kuylen, Nouwt v. Esdonk, Henk de Jonge (hjælpetræner)

Bladet går tæt på den italienske Milan-regissør Gianni Rivera, mens Tottenham Hotspurs beskrives som bedste klub i London i teksten om ugens idol-billede. Det er netop dette hold som Hunter Davies` pragtfulde bog "The Glory Game" (på dansk "Kong Fodbold") er bygget op over.

Brasilien
Bagerst fra venstre: Zé Maria, Leao, Luis Pereira, Piazza, Clodoaldo, Marco Antonio
Forrest fra venstre: Valdomiro, Revelino, Jairzinho, Paulo César, Dirceu, Américo (masør)
Derby County
Bagerst fra venstre: Brian Clough (manger), Terry Hennessey, Roy Webster, Colin Boulton, Colin Todd, Johan Robson, Peter Taylor (ass. manager) Jimmy Gordon (coach)
Forrest fra venstre: John McGovern, Archie Gemmill, John O´Hare, Roy McFarland, Kevin Hector, Alan Hinton, Alan Durban.

Nr. 4. udgivet i 1974 omhandler de nuværende verdensmestre fra 1970 og den potentielle Vm topscorer ved sommerens slutrunde Gerd Müllers karriere, ligesom der er en artikel om gruppelodtrækningen til slutrunden.
Da hollandske PSV Eindhoven er bladets idol-billede med svenske Björn Nordqvist og Ralf Edström, gøres der også meget ud af Vm-opgøret mellem Sverige og Holland.

I nr. 6. 1974 er der virkelig Vm-feber, bladet konstaterer at vinderen skal findes blandt Brasilien, Vesttyskland og Italien med Argentina, Uruguay og Skotland som out-sider. Ikke et ord om Holland, til gengæld går bladet tæt på Ajax-spilleren Gerry Mühren fra netop Holland.
Ellers går bladet tæt på de forsvarende brasilianske verdensmestres træner Zagallo og hele holdet er bladets idol-billede.

Nr. 8. 1974 portræterer nordirske Derek Dougans karriere, mens bladets dansk relaterede emne "De gamle stjerner" handler om vor første udlandsprofessionelle Carl Skomar` Hansen.
Idol-billedet er de engelske mestre fra 1972 Derby County

Nr. 8. udgivet i 1974 er det sidste nummer hvorefter bladet går ind.
De numre som kan ses ovenfor er 1 - 2 - 3 - 4 fra 1973 samt 1 - 2 - 4 - 6 og 8 fra 1974, valgt ud fra den flotte forside med fodboldspillere.